Melodi: Du er min øjesten….
Se Camilla kom i kirken, var så sød og rank
yndefuldt du sad i kjolen på en kirkebænk.
Du er vor øjesten,
en bette dejlig en, er du,
og når vi nu følges ad,
så er du altid glad, som nu.
Du er et stykke, af himlens blå,
alverdens lykke, den skal du få.
Hvem kommer så på den grønne gren,
det gør min øjesten, og jeg.
Lille pige, var du, dengang du til verden kom
og din søster tog imod dig, hun dig syntes om.
Du ganske lille var,
på sygehus du ta’r, dit pus.
Men hjemme du finder ro,
i Bjerregrav vi bo, vort hus.
Du kom til verden i flytterod
men der i byen, du har din fod.
Som lille pige, du fik kolik
med skrig og skrål det gik, vi ved.
Du har jo haft krudt i numsen, hurtigt ville gå
derfor vi en gåstol købte, glæde af den få.
Hurtigt du kunne gå,
en læremester har, du jo
Pernille du lurer af,
de mange ting hun ka’, vil du.
Du hurtigt taler, og har succes
og tale-damen, hun må dig se,
en masse ros, og din mor er stolt
din ivrighed den holdt, vi ved.
Når du gik og lege’d, ja så var du pluds’lig væk
ud ad døren efter far, du gik helt uden kvæk.
Hvor var vor øjesten,
en værre lille en, var du,
men posten han kom til sidst
ved hallen, fandt dig vist, ja du
har vær’t i fare, for gang på gang,
dit udbruds-gen, det har givet trang.
Og mange mens’ker os hjælpe må
det kunne slemt jo gå, for dig.
.......ej komplet.....
